Den 21. juni. - Jeg var idag rundt og se til mine Hedehøge reder, og der er nu kommet unger i flere af dem. - og jeg fandt ud af, at flere af mine forældrefugle er ringmærkede, bla. denne hun fra Vester Gasse. Den er ringmærket for 12 år siden, 600 km nede i Tyskland, det må næsten være Danmarks rekord for ynglende Hedehøg.

Den 20. juni. - En lille tur ned til søen mellem Obbekærvej og boldbanerne, gav hhv. Flagermus-vandnymfe, Krumknivgræshoppe og Trebåndet Sumpsvirreflue.

Den 18. juni. - I Ribemarsken er der stadig godt gang i fuglesangen, men inden længe forstummer den, og der bliver helt stille igen.
- I Ballum enge gav det næsten solformørkelse, da denne Havørn gled hen over hovedet på mig...

Den 5. juni. - I dag landede denne flotte Håret Mosaikguldsmed i mine havemøbler, og der sad den så i flere timer, så der var masser af tid til at fotografere den..
- senere på dagen kørte jeg ned til den lille sø mellem Obbekærvej og fodboldbanerne, hvor der bla. var Blåvinget Pragtvandnymfe og Flagermus Vandnymfe.

Den 3. juni. - Det svinder lidt i Storkene ved Kalvslund, i dag var der 9 fugle derude..
- Til gengæld var der 18 Canadagæs på Ribe Holme..