Den 28. april. - Så er Pomeransfuglen ankommet til Ribemarsken, hvor den tanker op inden turen igen går nord på.

Den 27. april. - Idag sidst på dagen landede storken på Inges nye rede på Haderslevvej, Jeg fik nogle skud i dagens sidste lys, og fuglen ser i øvrigt ikke ud til at være ringmærket.
I morges var der 5-6 graders frost, og det giver jo smukke solop- og nedgange. - Her er det Farup kirke 10 min. før solopgang, og åen ved Ribe Holme, der begynder at "ryge" når de første solstråler rammer, og nederst er det Blishønen ved Kammerslusen, dr svømmer rundt i det pureste guld.
Eftermiddagens tur gik til Årup hede ved Gelsbro, hvor Den farvestrålende Markfirben ligger og varmer sig i solen.

Den 26. april. - Jeg kørte egentlig en tur i Vilslev enge for at kigge efter Pomeransfugl, da denne skønhed af en steppehøg pludselig sad på en pæl 15 meter foran bilen. Jeg bakkede lidt og i det samme lettede fuglen, og fløj 50 meter hen og satte sig på en anden pæl, og jeg nåede atskyde nogle hurtige dogmeskud ud af sideruden..fed oplevelse.

Den 24. april. - Rørhøgen her lettede med byttet, i det her tilfælde en Hare, da jeg kom lidt for tæt på.
Jeg kørte en tur til Varminglund for at lytte efter Løvsanger og andet guf, men kom hjem med Topmejse og Fuglekonge.

Den 21. april. - Idag sprang Bøgen ud i plantagen nord for byen.
Atlingænderne er nu ankommet fra Afrika til klæggravene ved Kammerslusen.
- Idag var der 12-14 Ringdrosler i Juvre på Rømø. De fouragerer sammen med Sjaggere og Vindrosler inden de rykker videre nord på.

Den 20. april. - Så ankom den Gule Vipstjert på Ribe Holme.

Den 14. april. - Blåhalsen er nu ankommet, og ses oftest langs klæggraven, hvor den sidder og synger fra toppen af en lille busk.

Den 8. april. - Disse to Sortsvaner har den sidste tid kunnet ses i Tjæreborg enge, fra motortrafikvejen..

Den 6. april. - Ca. 25 Brushøns fouragerer i disse dage på de våde enge på Ribe Holme, mens den Hvide Vipstjert og Viben nu ses overalt derude i Marsken.