Den 19. september. - I dag gik vi den gule rute i Lindet skov, og ved den lille sø der ligger på ruten, var der både Blå Mosaikguldsmed og Blodød Hedelibel
- Og Skovskarnbasse og Stor Kålsommerfugl..

Den 4. september. - I dag gik vi en efterårstur på Årup hede, eller Dødens dal som hestefolket kalder den. - Klokke-Ensian blomstrer stadig i stor stil, og selv om Klokke-Ensian er forholdsvis sjælden herhjemme, er den i fugtige lavninger vidt udbredt derude. Den er normalt blå, men vi fandt både lyseblå og hvide eksemplarer.
Ligeledes i de fugtige lavninger gror den lille kødædende plante Liden Soldug. Den har ægformede blade med klæbrige dråber, hvormed den kan fastholde og opløse insekter, og derved få et lille tilskud af kvælstof.
Desuden blomstrer Klokkelyng og alm lyng,
Tormentil og Øjentrøst stadig. Sidst nævnte blev tidligere brugt til øjen medicin mod allergi, røde øjne, og øjne der løber i vand.
Vi fandt også Kæmpefluen Harald.- ja det hedder den faktisk, den er på størrelse med en Humlebi, og er Europas største flue. Den er, engang tilbage i 1950´erne, opkaldt efter den første direktør for Naturhistorisk Museum i Århus, Harald Thamdrup.