Turteldue
Den 27. maj - Pinsedag, fuld sol og 25 grader. - Morgenturen gik ud til Hønning plantage, hvor tre Turtelduer kurrede fra trætoppene. - Videre gik turen til Ballum enge, hvor Hedehøge hannen fouragerede lavt over engene, Sivsangeren sad og sang i en af afvandingskanalerne, mens den Gule vipstjert holdt udkig fra toppen af en hegnspæl...

Den 25. maj - Gitte og jeg havde cykler og kamera med en tur rundt i Lindet skov og Hønning plantage. - Vi gjorde stop ved den lille kunstige sø, der ligger på den gule rute. Her var Svalerne ifærd med at fange insekter på vandet, og det er jo ikke alle der slipper lige elegant fra det. -
Der er et mylder af Libeller og vandnymfer derude, herunder er det Fireplettet Libel og alm. vandnymfe...
- Og så var der lige ham her Snogen der smømmede rundt og åd haletudser.

Den 24. maj, lavde vi DOF-tur i Ribe området, med 18 deltagere, og hvor alle aldre var representeret.
- Vi startede med Ribelund området, hvor den Store flagspætte havde travlt med at slæbe mad hjem til ungerne.
. Derefter kørte vi ud til Inge og på Haderslevvej, hvor en enlig Hvid Stork havde slået sig ned på reden for en 3-4 dagen siden. - den havde desværre forladt reden samme dag kl.9 :( men jeg var forbi stedet aftenen før, hvor den lå nok så flot på reden.
Vi fortsatte videre ud i Brogaard plantage, hvor vi så Stor Hornugle og Rødrygget Tornskade.
Turen sluttede med Nattergalesang ved Munkesøen,..

den 22. maj - fandt jeg denne Glinsende smagradlibel (flot navn til et insekt) i Tange bakker ved hundeskoven...

Se flere billeder af Storkeparret her...
Den 15. maj - Langt om længe landede et par Storke i reden på Haderslevvej. - Størrelses mæssigt ser det ud til at være en han og en hun, og det kunne jo være dejligt hvis de blev boende. Ingen af fuglene er ringmærkede, så det er nok østeuropæiske fugle der er kommet på besøg. -
Så poppede en sms op på Bird alarm, at en Triel var på besøg ved Kammerslusen. På vejen derud skød jeg 21 PomeransfugleMellemvej.
Billederne af Trielen er taget ved 20.30 tiden i overskyet vejr på meget stor afstand, så derfor den dårlige kvalitet. - Der var stadig en del ornitter derude med kikkert og kamera, og hvis den bliver i området de næste dage, vil den helt sikkert trække mange fuglefolk til.

Den 13. maj - Jeg kørte imorges en smut til Ballum enge og Astrup engsø, hvor luften, over tagrørene, var fuld af Svaler.
På engen umiddelbart nord for engsøen, tullede Grævlingen her rundt, og den kom nærmere og nærmere, til sidst var den blot 5 meter fra os.
Det ser ud til at den har været i nærkontakt med Ræven, da den har grimme bidmærker på hals og snude, og den var en smule halt på det ene bagben. -
Det er første gang jeg har været så tæt på en Grævling
-På vejen hjemover, fouragerede Hedehøgen herunder langs med A11 ved Lundsmark hede..

Den 12. maj - På den Round-up forurenede eng umiddelbart syd for Kammerslusen, er Nilgåsen fint camoufleret imellem det døde plantemateriale. - det er forøvrigt utrolig så mange hektar i Nationalparken, der bliver sprøjtet ned med Round-up.
Og min sommerSangsvane holder for 8. år sommerferie i Munkesøen. Det er der også en god grund til, - den kan nemlig ikke flyve, da den har beskadiget hånden på den ene vinge. og ingen håndsvingfjer har.

Den 5. maj - Så har Viben fået unger, som her i Ballum enge...

Den 1, maj - Jeg stod tidlig op, og kørte ned til Ballum enge og Astrup engsø, det kunne lige nåes inden jeg skulle på arbejde. I Astrup engsø stod ikke mindre end tre Sølvhejrer, og på øverste billede sejler den Sorthalsede Lappedykker forbi.
Her flygter et par Rådyr, da jeg stopper bilen for at fotografere dem. - Ellers kiggede jeg lidt efter Hedehøgen, men den er tilsyneladende ikke dukket op endnu...