Den 30. Januar - Dagens motionstur gik til Enderupskov, hvor vi tog den grønne rute på 5 km. - det var lidt fugletomt, pånær en blandet mejseflok og en stor flok Grønsiskener, og så selvfølgelig Fuglekongerne.
Billedet er sammensat af 5 fotos

Den 23. januar - Vi var en tur på Rømø her i weekenden. - Her er et par billeder fra Havneby, hvor Skarven fisker i havnen, mens et par lokale Sortkrager fouragerer ved værftet.

Den 22. januar - Turen gik gennem Jedsted enge, og ud til diget. Som det ses, er der stadig meget is i vadehavet.
- Herunder er det en flok Bomlærker på 30 - 40 stykker i en af de få buske der er derude.

Den 16. januar - Dagens skovtur gik idag til Enderupskov, hvor stierne igen er ved at være fri for is og sne. - Herover ses den Blå Kærhøg fouragere lavt over Gelsådalen ved Gelsbro.

Den 15. januar - Det er lige før man kommer til at tænke på forår, når man kører rundt her ude i Ballum enge. - Sneen er smeltet og Bramgæssene er vendt tilbage, - og hele tiden kommer der større og mindre flokke af højt flyvende nordtrækkende Bramgæs ind over....
Også Rådyrene nyder at sneen er væk.

6 á 9 Lille Skallesluger
Den 7. januar - Jeg kørte en eftermiddags tur ud til Ribe Holme, hvor der fouragerede ikke mindre end 9 Lille Skallesluger. 4 hanner og 5 hunner. - På billedet herunder, har en af hunnerne netop fanget en Ål.
Det er som regel sådan man ser den Store Skallesluger, - den holder øje med dig mens den svømmer bort...
Ved Lustrup går der stadig omkring 500 Sangsvaner på Majsstubmarkerne..