februar-19.html


Den 26. februar - Det var havblik og skyfrit, så himmel og hav næsten gik i ét, fint markeret af faskinpælene..

den 22. februar - Skal vi følge kalenderen, slutter vinteren om en uges tid, og et af de bedre forårstegn er Vibe flokkene der bliver større og større derude i Ribemarsken. - og Bram- og Blisgæssene har ædt sig fede, og klar til turen nord over til ynglepladserne..- og Sanglærkerne hænger som små prikker på himlen på solrige dage og øver sig på trillerne.
Her et par af de små sjove mejser, som ses her i landet hele året rundt. - Halemejser fra Fæsted mose og Skægmejse i spagat i Astrup enge.

Den 15. februar - Det lugter allerede lidt af forår når man kommer til Vester enge, og Tranerne går og trutter så det kan høres vidt omkring, og Grågæssene ved Kammerslusen vralter parvis omkring for at finde det helt rigtige sted at placere reden..
- I Dagmarsåen har vi stadig overvintrende gæster nord fra, hhv. Lille Skallesluger (han)og Hvinand. (hun)
- Og solen gik ned lidt vest for Ribe kl. 17.31....og efterlod den smukkeste aften himmel..

3. februar - En lille hurtig tur ud omkring Kammerslusen omkring solnedgang, for at skyde lidt på de mange Bramgæs der er derude i Ribemarsken lige nu, og mågerne der går til overnatning i solnedgangen..

Den 1. februar - Solen skinner fra en skyfri himmel idag, og jeg har fyraften kl. 12.00, så det er bare med at komme afsted ud med kameraet. - Turen gik først ud i Kalvslund- og Ribe mose efter svaner, - dem var der ikke mange af lige der, derimod denne flotte Blå Kærhøg han der fangede mus på græsmarken.
Derefter gik turen videre til Vilslev enge, hvor jeg kom på skudhold af Isfuglen her i klæggraven.
Derefter sydover mod Kammerslusen, hvor denne Dobbelt Bekkasin landede lige foran mig, (5m) mens jeg sad og kiggede gæs, mens Rådyrene gemte sig i tagrørene i klæggraven..