Den 23. september. - Se hvor behændigt Korsedderkoppen bevæger sig rundt i sit net, - utroligt at den kan styre sine 8 ben, uden at blive filtret ind..
Korsedderkop
Musvåge
Vejret var jo godt idag, 20 grader og fuld sol det meste af tiden, så Gitte og jeg cyklede ud i Bjerreskoven og gik en tur rundt med hjertestien.

Rovfugletrækket er godt igang, her til højre er det en ung Musvåge.

De svæver på de termiske opvinde og enkelte var skruet så højt op, at de kun kunne ses som små prikker på himlen. Ellers var der masser af Guldsmede og Sommerfugle.. herunder er det Blå mosaikguldsmed og Blodrød libel ..
Blå mosaikguldsmed
Blodrød Libel

- Den 10. september - hvor det skiftede lidt mellem sol, regn og blæst kørte jeg en tur ud på Låningsvejen, hvor der var mange Islandske ryler der fouragerede på det lave vand.
Islandsk ryle
Enkelte Stenvendere gik på Låningsvejen, de flytter sig ikke ret meget, så dem kan man komme ganske tæt på.
Stenvender
Skarv
- en enkelt Skarv pjaskede rundt i det lave vand, - det ku jo være der var en enkelt fladfisk tilbage....
Skarv