barbour ladies jacketceline bags uk outletugg雪靴官網 isabella marant new balance discount new balance 運動鞋

Den 24.-6. - Der er for tiden mange Engsnarrer omkring Ribe, bla. Fæsted Mose, hvor der sidder 2. - De kan høres om natten hvor de sidder og krekser uafbrudt, - deraf deres latinske navn Crex Crex.
Der vil den næste måneds tid ikke være så mange opdateringer på denne side, da vi har solgt ejendommen herude i Høm og flytter til Ribe.

Guldspurvehvalp
Den 10. juni. - så er det rigtig blevet sommer, med temperaturer på op til 30 grader i de sidste par dage... Så er det altså skønt at stå op kl. 5,30 - gå en tur ud på Varming hede mens temperaturen er til at holde ud.

Det gjorde jeg idag, og de første fugleunger er ved at være på vingerne..

Her er det en ny lille Gulspurv, som var ude at lave flyveøvelser. -
Herunder, en Tornsanger på vej hjem med morgenmad til ungerne.
Tornsanger
Alm. Bynkefugl
Og så er det Bynkefuglen, den sidder altid i toppen af de små gran- og fyrretræer, hvor den holder udkig.
Turteldue Turteldue
Over middag gik jeg en tur ned i min lille "skov" for at se om der skulle være "noget spændende", - og pludselig letter denne Turteldue, og flyver hurtig ud over naboens majsmark. -

Jeg når lige at skyde et par dårlige billeder af den - men de ska nu med her på siden alligevel..

Iøvrigt er det jo en lækker matrikelart..


Blodplet
Den 5. juni - Så er alle "mine" Blodpletlarver fra sidste år ( se evt. juli 2006) blevet til sommerfugle. - En 10-12 Blodpletter har jeg set herhjemme den sidste uges tid..

Men ellers er det Tidselsommerfuglen der er den dominerende i øjeblikket..

Det skyldes efter sigende et stort indflux sydfra, derfor er mange af dem lidt slidte og blege i farverne.

Tidselsommerfugl