Den 16. december - Idag var der besøg af Bjergand i Klæggraven ved Kammerslusen, og det er første gang jeg ser arten her på lokationen. i det hele taget er den ret fåtallig her ved Vadehavet.
Herover er det Skægmejsen der stiller op til fotografering på Ribe Holme, og Fiskehejren i Vilslev enge..

den 10. december - I Ribemarsken faldt sneen i dag tæt og fnuggene var store, så selv om man er klædt i ren uld fra top til tå, kan man jo godt stå og drømme lidt om FÅRår.

Den 8. december - Jeg var idag en tur igennem Obbekær og Fæsted mose idag, for at kigge efter gulnæbbede svaner, de var ikke ankommet endnu, - derimod vimsede en lille flok Halemejser forbi. - det hele tog kun et øjeblik, og så var de væk igen.

Den 1. december - Bramgæssene vælter fortsat ind nordfra, og der er vel omkring 6-8000 ved Kammerslusen lige nu.
- Og i klæggraven ved Kammerslusen fouragerede disse tre flotte fyre.. (Skeænder) - og lidt længere mod nord ved Tanderup Digevej havde denne lyse udgave af Musvåge netop fanget en mus.
ved Hillerup enge sad den mere almindelige brune variant og solede sig på toppen af en flagstang.