Musvåge
den 29. december - Endelig hen på eftermiddagen brød solen frem, så jeg tog en lille efter fyraftenstur ud i Ribemarsken, for lige at se hvad der rørte sig. - Og det var ikke meget, der er næsten ingen fugle derude lige pt. - på nær rovfuglene, så de fik lov til at stå model idag....

her tv. er det en musvåge ved Vilslev..

Blå kærhøg hun
- her er det en langbenet Blå kærhøg hun ved Kammerslusen...
- og herunder en Musvåge, på digekronen, nord for Kammerslusen...
- så kom jeg vist lidt for tæt på, - og så smuttede den...

Sangsvaner ved Haderslevvej
Grønspætte
Den 23. december. - og endelig juleferie. -

Efter en flot solopgang, trak skyerne sammen, og det blev gråvejr resten af dagen, så billederne blev idag lidt matte i farverne..

Jeg kørte en tur gennem Fæsted mose, hvor der, på denne årstid, plejer at være masser af gulnæbbede svaner, - bare ikke idag, der var ingen. Jeg kørte videre ud mod Enderupskov, og nord for Varminglundvejen gik en lille flok på 58 sangsvaner. Da jeg nærmede mig flokken, fløj denne Grønspætte op i et udgået træ, for derefter at forsvinde ind i skoven..
Musvåge
På græsmarkerne og i vintersæden, sidder Musvågerne lige nu på lur efter regnorme. Man ser dem overalt derude i landskabet, når man kører på landevejen..
Stor tornskade
Jeg kørte videre sydover, og endte til sidst ude i Lindet skov. - hvor jeg løb i et par Store tornskader, - jeg nåede lige at "skyde" den ene. -
Rådyr i Lindet skov

På årets sidste efterårsdag, gik turen til Gram Slotspark og Lunden (skoven østfor). - Det var meget tåget og koldt, samtidig var det utrolig stemningsfuldt og helt helt stille,- som det kun kan være, i sådan et vejr....
(Klik på billederne, for at se dem i stor størrelse....)